Inflation og deflation er to økonomiske fænomener, der spiller en afgørende rolle i vores hverdag.
Danmarks statistik har udgivet tallene for inflation i Danmark fra år 1900. Her er de vist i et diagram.
Diagrammet viser, hvordan inflationen har ændret sig i Danmark fra 1900 til i dag, og hvordan værdien af 100 kr. fra 1900 er blevet forvandlet til cirka 8.000 kr. i dag. Men hvad betyder det egentlig, og hvorfor sker disse udsving?
Hvad er Inflation og Deflation?
Inflation betyder, at priserne på varer og tjenester stiger, så pengene mister værdi. Du får altså mindre for de samme penge over tid. Det sker ofte, når der er stor efterspørgsel efter varer eller tjenester, eller når der er flere penge i omløb, end der er varer at købe.
Deflation er det modsatte: priserne falder, og pengenes værdi stiger. Det kan lyde som en god ting, men det kan faktisk være skadeligt, fordi det får folk til at vente med at købe ting, da de regner med, at priserne vil falde yderligere. Dette kan bremse økonomien og skabe arbejdsløshed.
Perioder med Høj Inflation og Deflation i Danmark
Efter Første Verdenskrig (1918-1920): Efter krigen steg priserne voldsomt på grund af mangel på varer og stor efterspørgsel. Mange lande, inklusiv Danmark, trykte flere penge for at stimulere økonomien, hvilket førte til høj inflation.
Deflationen i 1921-1922 er et godt eksempel på, hvordan en kombination af stram økonomisk politik, internationale forhold, og økonomiske eftervirkninger af en global krise kan føre til kraftige prisfald, der skaber udfordringer for økonomien som helhed.
1940’erne – Anden Verdenskrig: Under krigen var der perioder med høj inflation på grund af mangel på varer og krigsindsatsens store ressourceforbrug. Selv med pris- og lønkontroller var inflationen stadig høj, da der var stor efterspørgsel og lav udbud.
1970’erne – Oliekriserne: To store oliekriser i 1973 og 1979 fik energipriserne til at eksplodere, hvilket trak resten af priserne med op. Denne periode er kendetegnet ved høj inflation og økonomisk usikkerhed.
1980’erne: Efter oliekriserne fortsatte inflationen med at være høj. Renterne steg, og mange kæmpede med de stigende leveomkostninger, mens regeringerne forsøgte at få inflationen under kontrol.
COVID-19-perioden (2020 og frem): Under pandemien oplevede verden igen høj inflation. Forstyrrede forsyningskæder, stigende energi- og råvarepriser og en pludselig stigning i efterspørgsel, da folk begyndte at bruge penge igen, fik priserne til at skyde i vejret. Det blev dyrere at leve, og mange centralbanker begyndte at hæve renterne for at få styr på inflationen.